Hvordan ved jeg om jeg har klamydia?

Klamydia er den almindeligste kønssygdom i Danmark. Der påvises omkring 25.000 nye tilfælde af klamydiasmitte om året. Da symptomerne ofte er ret svage eller slet ikke tilstede opdager mange ikke, at de er smittede med klamydia, hvilket desværre er medvirkende årsag til at smitten viderebringes. Kun cirka 50% af de smittede kvinder og 25% af de smittede mænd føler symptomer.

 

 

De sidste 3 symptomer er tegn på enten underlivsbetændelse hos kvinder eller betændelse i en af bitestiklerne hos mænd.

 

 

Skader en klamydiainfektion, hvis der ikke er symptomer?

Hvis en kvinde har en ubehandlet klamydiainfektion, er der risiko for infektion af æggelederne. En sådan infektion kan give arvæv, som forhindrer æggene i at passere ned til livmoderen. Op til halvdelen af tilfælde med infertilitet (manglende evne til graviditet) skyldes en sådan infektion med klamydia.

 

Når æggelederne er lukkede er risikoen for en extrauterin graviditet (graviditet udenfor livmoderen) også betydeligt forhøjet. Dette skyldes at de små sædceller, men ikke det befrugtede æg kan passere en delvis lukket æggeleder.

 

Hvordan undgås skaderne fra en klamydiainfektion hvis jeg ikke får symptomer?

Hvis du ofte har skiftende partnere er din risiko for smitte naturligvis større. Desværre handler det jo også om din første partner. Hvis ikke I begge er jomfruer er denne jo en potentiel smittekilde.

 

Det bedste råd er altså brug af kondom hver gang. P-piller beskytter kun mod graviditet IKKE mod kønssygdomme.

 

Hvordan påvises klamydia?

Hvis du har mistanke om at du er smittet eller hvis du har skiftet partner kan det være en god ide at blive testet for smitte. Hos lægen tages en klamydiatest i form af en podning fra livmoderhals eller urinrør. En anden metode er en urintest. Det er muligt at konstatere eventuel klamydiainfektion 1-2 uger efter smitten.

 

Hvordan behandles en klamydiainfektion?

Behandling for klamydia er en simpel tabletkur. Husk at din partner også skal behandles. Når behandlingen er startet bør kondom anvendes i 14 dage for at hindre at svækkede, men ikke døde klamydiabakterier overføres mellem partnerne.

 

Klamydiatest - få den taget, hvis du er i tvivl

Klamydia er den mest udbredte kønssygdom blandt unge. Smitte med klamydia kan have indflydelse på evnen til at opnå graviditet senere i livet.

 

Ofte har man ingen eller kun svage symptomer på klamydia, så det er vigtigt at være opmærksom på tegn på klamydia.